Folkeskole

Folkeskole har i mange år været det omdrejningspunkt, som danske børn er vokset op omkring. Det er et sted, hvor de har fået deres første kendskab til umiddelbar, personlig og kulturel læring. I Folkeskole kan eleverne udtrykke sig selv, tilegne sig ny viden, udvikle sociale ferdig­heder og lære om livets dynamik.

Mange af de grundlæggende værdier vi holder fast i som danskere stammer netop fra de fundamentale læresteder, som Folkeskolen giver os. Dette er netop derfor, at det ikke kun er eleverne, der bliver bedre af at tage en gang Folkeskole, men vi som samfund også. Vi bidrager alle sammen til den danske kulturarv med vores uddannelse fra Folkeskolen.

Det vigtigste element i Folkeskolen er det sociale overskud. At have etrums møderum for at diskutere forskellige emner og oprette intelligente diskussioner er noget almindeligt i dagens folkeskole. Eleverne bliver mødt med den nødvendige forståelse for personlig udvikling og forpligtelse til pædagogisk skylddelagtighed. Det sociale overskud skaber et miljø hvor man både stoler på hinanden og anerkender relevanserne mellem discipliner.

Arbejdet med at styrke Folkeskolen skal fokusere på ligheder ved at tilskynde fleksibilitet i skolens læringsmiljø og planlægningsstyrker. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at sikre den høje standard for undervisning de fleste skoler leverer med mulighed for fornyelse i forhold til diverse programmer eller tilgange til det kognitivt komplicerede arbejde. Det gælder både undervisningerne, efterskoletilbuddene samt rettidige plaster på såret-foranstaltninger på tværs af skole-hjem samarbejdet.

Folkeskole er et vigtigt fundament for alle danske børn og unge. Det er her de får deres første indføring i demokrati, historie og samfundsfag, men det er også her kreativitet og kvalitetssikring skal udvikles. I dagens Danmark bliver alle børn – uanset hvilket socioøkonomisk baggrund de kommer fra – sat tilbage til det samme lærebogsemne. For at holde trit med tidens krav, må vi sørge for lærerens forudindstillinger ikke begrænser elevernes potentiale.

Ved at tilbyde en innovativ undervisning på folkeskolerne, der anerkender elevernes interesser og skaber en unik æstetisk læringsmiljø, kan man imødekomme individualitet uden at yielde på fagligheden. Vi må også huske at bolster bestræbelser på social inklusion. Vi har et ansvar som voksne til at sikre alle børn har det multi-fordels miljø de har ret til at modtage når de går i skole.

At styrke og investere i danske folkeskoleseksystemet er en forpligtelse over for vores landets børn. Danske folkeskoler har evnen til, at skabe egaliter blandt alle miljøer, give muligheder der er baseret på merit, såvel som trygt miljøer der fremmer karakterdannelse og styrker den individuelle spiritus af selvrespekt.

Folkeskolen er en vigtig del af danskernes daglige liv. Det har været sådan siden folkeskolens begyndelse i 1814, som gav os muligheden for at få et gratis og tilgængelig grundlæggende uddannelse.

Folkeskole er mere end blot undervisning. Det er også et sted, hvor vi kommer og udvikler os som mennesker. Vi lærer meritet af solidt arbejde, lærer at samarbejde og udvikler den sociale kompetence til at begå os selv i samfundet.

Mange kommentatorer mener faktisk, at den danske folkeskole er en af verdens bedste. Det skyldes for det meste det strukturerede læringsmiljø, der prioriterer både faglig udfordring og personlig udvikling. Kombineret med små klasser, ros og gode eksamensmuligheder skaber dette et unikt miljø, hvor eleverne har de bedste muligheder for succes fra en tidlig alder.

Folkeskolen har imidlertid også sine problemer, som kan hindre studenter fra at slå igennem og arbejde mod deres fulde potentiale. Problemer som selektiv uddannelse, manglende ressourcer og dårlig motivation står alle stadigvæk i vejen for et godt læringsmiljø. Derudover tager de nye teknologier et stigende højde blandt unge generationer forskubbing traditionelle læringsmetoder.